Traume er en voldsom og smertefuld tilstand
Ubearbejdede traumer kan føre til Posttraumatisk stress (PTSD)
Sif Sveinsdottir
Hos mig kan du bl.a. få hjælp med lavt selvværd, angst, depression, stress, spiseforstyrrelse, OCD, sorg, traume og PTSD.
Sif er virkelig god til at spørge ind til områder, man selv ikke troede kunne påvirke, hvordan man har det, og lære en nye færdigheder, til at komme videre.
Med Sifs hjælp er det blevet nemmere for mig at vide, hvad er godt for mig.
Jeg kan kun give Sif mine bedste anbefalinger. Hun har hjulpet mig igennem, en svær periode i mit liv, hvor jeg har lært så meget om mig selv.
Gratis afklarende samtale
Har du spørgsmål eller er du i tvivl om jeg kan hjælpe dig?
Lad os tage en snak over telefonen, så jeg kan svare på dine spørgsmål og hjælpe dig ud af tvivlen.
Jeg ringer dig op på aftalt tidspunkt, og vil glæde mig til at snakke med dig.
Samtalen er selvfølgelig uforpligtende.
Traume er en voldsom tilstand at befinde sig i, og derfor kan det være svært selv at komme ud af et traume uden faglig hjælp. Ubearbejdet traume kan føre til posttraumatisk stress (PTSD), som er en alvorlig og invaliderende psykisk lidelse. Derfor kan psykoterapi være højst relevant, hvis du er traumatisk ramt.
Et menneske i traume er et menneske, som er blevet ramt af en eller flere hændelser, som personen har oplevet som livstruende. Traume kan både opstå ved hændelser, som personen selv har været involveret i eller blot været vidne til.
Begivenheder som kan føre til traume
- omsorgssvigt i barndommen
- mentale eller fysiske overgreb
- skilsmisse og brud i familien
- sygdom og ulykker
- krigsoplevelser
- naturkatastrofer
Din oplevelse er vigtigst
Mennesker er forskellige og oplever derfor voldsomme begivenheder forskelligt.
Derfor er det ikke selve begivenheden som afgør, om du bliver ramt af et traume eller ej.
Den afgørende faktor er, hvor voldsomt og traumatisk du oplever begivenheden.
Der er større fare for, at du oplever en begivenhed som traumatisk, hvis den sker pludseligt, kommer fuldstændigt bag på dig og/eller et eller flere mennesker har været årsag til begivenheden.
Det er vigtig at bearbejde dine traumer
Et ubearbejdet traume kan sætte forhindringer i dit liv ved at et traumatisk tema gentages igen og igen i nye forklædninger – oftest uden at du er bevidst om det.
Ubearbejdede traumer kan også sætte gang i reaktioner på et senere tidspunkt i livet, som i det tilfælde kan opleves voldsomme og uforståelige.
Et vedvarende traume kan føre til posttraumatisk stress (PTSD), som er en alvorlig psykisk tilstand.
Posttraumatisk stress (PTSD)
Posttraumatisk stress (PTSD) påvirker altid tanker, følelser, krop, adfærd og motivation, og heraf hele personens livssituation.
Symptomerne er oftest invaliderende og voldsomme.
Almindelige symptomer på posttraumatisk stress (PTSD)
- Påtrængende erindringer og genoplevelse af traumet
- Overvældende voldsomme følelser, humørsvingninger eller nedsat følelsesliv
- Tankermylder og manglende overskud, hukommelsessvigt og dårlig koncentration
- Undgående adfærd, isolation, manglende tillid eller tiltrukket af farlige situationer
- Angst, depression, selvbearbejdelser, skam og skyldfølelse, selvmordstanker
- Søvnproblemer og mareridt
- Anspændthed i kroppen, hjertebanken, brystsmerter og andre kropslige symptomer
- Misbrugsproblemer
Psykoterapi ved traumer og posttraumatisk stress (PTSD)
Overordnet fokuserer jeg skiftevis på dine ressourcer og dine tanker, følelser og kropsoplevelser.
På den måde kan dine ressourcer være holdepunkterne, som kan give dig overskud til at bearbejde dine traumatiske oplevelser.
Ved at bearbejde dine traumer, vil du gradvis opnå øget ro på dine tanker, følelser og i kroppen.
Det kan hjælpe dig med at opnå dine tidligere færdigheder og andre ressourcer – og muligvis også nye. Sammen finder vi ud af, hvad du kan gøre mellem sessionerne, for at få det bedre – både på den korte og lange bane.
Ud over samtalen kan jeg inddrage afspænding, mindfulness og musik, som alle kan være vigtige redskaber til at komme ud af traume og posttraumatisk stress (PTSD)
Behandlingen går frem i det det tempo du kan overskue og inddrager de redskaber du føler dig tryg ved.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen en mail til: kontakt@aalborg-psykoterapi.dk eller ringe på tlf. 25 26 20 20
Er der telefonsvarer – indtal en besked og jeg kontakter dig hurtigst muligt.