Aalborg Psykoterapi | Klinik i Aalborg & online | Ingen venteliste

Lavt selvværd — du er god nok, som du er

Lavt selvværd kan tynge i både relationer og hverdag. I terapien arbejder vi med det, der holder dig tilbage, så du kan sætte grænser og stå ved dig selv..

— eller vælg en gratis telefonsamtale i bookingen.

Person i stille eftertanke ved et vindue – et visuelt udtryk for lavt selvværd, indre kritiker og følelsesmæssig uro.

Aalborg Psykoterapi | Klinik i Aalborg & online | Ingen venteliste

Lavt selvværd – Psykoterapi Aalborg

Når krop og sind arbejder sammen, sker forandringen for alvor.
Samtaleterapi hvor kroppen er med — så vi arbejder med årsagerne, ikke kun symptomerne. Det skaber varig forandring, ikke bare midlertidig lindring.

— eller vælg en gratis telefonsamtale i bookingen.

Hej, jeg er Sif — psykoterapeut i Aalborg

Jeg er psykoterapeut MPF og arbejder med samtaleterapi, hvor kroppen er en naturlig del. Det betyder, at vi både taler om det, der fylder, og mærker efter — så det kan slippe, ikke kun forstås.

Klinikken ligger på Kalkskrænten i Aalborg. Jeg tilbyder også online sessioner.

Klinikken ligger på Kalkskrænten i Aalborg. Jeg tilbyder også online sessioner.

Læs mere om mig – Sif Sveinsdottir

Sif Sveinsdottir, psykoterapeut i Aalborg, portræt i naturen

Typiske tegn på lavt selvværd — genkender du nogle af disse?

Lavt selvværd kan vise sig både i tanker, følelser og handlinger.

En hård indre kritiker — og en følelse af at være forkert

Du taler til dig selv på en måde, du aldrig ville tale til andre — dømmende, hård og lidet tilgivende. Bagved ligger ofte en stille følelse af at være forkert som menneske.

Svært ved at modtage ros

Komplimenter glider af, eller du affejer dem. Det er svært at tro på, at andre faktisk mener det.

Frygt for at fejle

Tanken om at lave fejl fylder så meget, at du holder dig tilbage — eller bruger uforholdsmæssigt meget energi på at undgå dem.

Sammenligning med andre

Du måler ofte dig selv op mod andre og kommer til kort — uanset hvad du gør eller opnår.

Perfektionisme

Du forsøger at kompensere ved at gøre alt perfekt — men målstregen flytter sig hele tiden.

Svært ved at sætte grænser

Du har svært ved at sige fra og prioriterer andres behov foran dine egne — også når det koster.

Hvorfor har man lavt selvværd?

Selvværd formes tidligt, men kan styrkes hele livet..

Tidlige relationer

Den omsorg, kritik og spejling, vi mødte som børn, er med til at forme det billede, vi har af os selv.

Sammenligning og krav

Ydre forventninger, kultur og sociale medier kan skabe en målestok, der er svær at leve op til.

Svære oplevelser

Mobning, svigt og tab kan ridse selvbilledet og efterlade en følelse af ikke at være god nok.

Indre mønstre

Vaner og overbevisninger gentages og bliver til en stemme, der bekræfter den lave følelse af værdi.

Min tilgang

Hvorfor selvværd ikke kun handler om at tænke positivt

Lavt selvværd er ikke kun negative tanker om dig selv — det er en følelse, der sidder dybt i kroppen, ofte som skam, anspændthed eller en stemme, der siger “ikke god nok”. Derfor virker det sjældent at “tænke positivt” eller gentage pæne ord om sig selv. Følelsen af værdi skal mærkes i kroppen — ikke kun forstås.

1. Du kan ikke argumentere dig til værdi

Det hjælper sjældent bare at få at vide, at man er god nok. Kroppen skal mærke det som en tryg, indre fornemmelse — ikke kun høre det som ord.

2. Vi arbejder med følelsen, ikke kun tankerne

Med nærvær og kropslig opmærksomhed møder vi den skam og anspændthed, der sidder fast, så et mere roligt og venligt selvbillede kan vokse frem.

3. Et varmere forhold til dig selv

Når kroppen lærer, at det er trygt at være dig, fylder den indre kritiker mindre — og du kan møde dig selv med samme varme, som du giver andre.

Sådan foregår en typisk terapi for lavt selvværd

Vi tilrettelægger forløbet ud fra hvad der fylder for dig lige nu — og inddrager din krop, hvor det giver mening for dig.

Genkend den indre kritiker

Vi sætter ord på den stemme, der dømmer dig hårdt — og undersøger, hvor den kommer fra.

Forstå dine mønstre

Vi ser på de tanker, følelser og kropslige reaktioner, der holder den lave følelse af værdi i live. Ofte ligger der mere bag end ord kan favne.

Mød dig selv med omsorg

Du øver dig i at møde dig selv med samme venlighed, som du møder dem, du holder af.

Genopbyg selvtillid og selvomsorg

Skridt for skridt opbygger vi en mere stabil tro på dig selv — og en hverdag med plads til dine behov.

Hvad siger tidligere klienter?

Et lille udvalg af de tilbagemeldinger, jeg har fået gennem årene.

Jeg tog kontakt til Sif, da jeg i alle mine teenage- og tidlige voksenår har været meget stresset over mine egne forventninger til mig selv og et tilhørende lavt selvværd. Sif har givet mig gode værktøjer, som jeg kan bruge i hverdagen. Jeg har lært at se mere nuanceret på livet fremfor en meget sort-hvid tilgang.

– Freja, 24 år

Efter en lang periode i mit liv hvor jeg var trist, haft lavt selvværd og generelt følt, at jeg ikke var god nok, kontaktede jeg Sif for at få hjælp. Med Sifs imødekommenhed, nærvær og accept føler man sig fuldstændig tryg i at åbne sig op.

– Ditte, 30 år

“Længe havde jeg gået og kæmpet med tanker om, ikke at være god nok. Efter de første 2 sessioner kunne jeg mærke en øget indre styrke, som jeg kunne gribe fat i, når tankerne fløj længst væk.”
– Sarah, 28 år, sygeplejerske

Sådan begynder din terapi

Du kan booke online eller starte med en uforpligtende samtale. Hvis det haster, kan du også få akuttid. Så finder vi ud af, hvad der hjælper dig.

Gratis telefonsamtale

Stil spørgsmål, book tid, eller mærke efter om vi matcher.

Tid inden for få dage

Book selv en tid online — ingen venteliste, åbent til kl. 19.

Akuttid inden for 24 timer

Ring +45 25 26 20 20, hvis du ikke finder en tid i online booking.

Klar? Book en tid

Psykoterapi i Aalborg – tid inden for få dage.

Ofte stillede spørgsmål

Klik på et spørgsmål for at se svaret. Eller skriv til mig hvis du ikke finder det du leder efter.

Jeg har prøvet terapi før - hvorfor skulle det hjælpe denne gang?
Det er et helt forståeligt spørgsmål — og du er langtfra alene om at stille det.
Mange, der kommer til mig, har prøvet samtaleterapi før, uden at det rykkede for alvor — ofte fordi man godt kan forstå sine tanker og stadig mærke uroen og alarmberedskabet sidde i kroppen.
Angst handler nemlig ikke kun om tankerne, men også om nervesystemet, og det kan man sjældent tænke eller tale sig ud af alene. Her arbejder vi også kropsligt — med vejrtrækning, jordforbindelse og nærvær — så det, der sidder fast, kan slippe i et trygt tempo.
Det er ofte netop den forskel, der gør, at det hjælper denne gang.
Kan man styrke sit selvværd som voksen?
Ja. Selvværd formes tidligt, men det er ikke fastlåst. Selvværd kan styrkes — ikke ved at gentage positive sætninger, men ved at møde dig selv med mere varme, mindre kritik og en fornemmelse af, at du er okay, præcis som du er. Det kræver tålmodighed, men det sker — og mange mærker det allerede i de første samtaler. Du er velkommen til at starte med en afklarende samtale, så mærker vi efter, hvor du står.
Tilbyder du behandling for lavt selvværd i Aalborg eller online?
Begge dele. Jeg har klinik i Aalborg, hvor du er velkommen — og jeg tilbyder også samtaler online over en sikker videoforbindelse. Mange vælger at starte online og skifte til klinikken, når de er klar. Det er helt op til dig.
Hvad koster en samtale?

Du kan se de aktuelle priser på prissiden. Den første afklarende samtale på 15 minutter er gratis og uforpligtende — en god måde at mærke efter, om det føles rigtigt for dig.

Hvad kan vi tale om i en gratis afklarende samtale?
Du bestemmer selv. Du kan stille spørgsmål om forløb eller pris, fortælle lidt om hvad der fylder, eller booke en tid direkte. Er du i tvivl, hjælper jeg dig med at finde ud af, hvad samtalen skal bruges til. Det vigtigste er, at du får en fornemmelse af, om det føles rigtigt for dig — så samtalen hjælper dig videre med det, der er svært.
Skal jeg have en henvisning fra lægen?
Nej. Jeg er privat psykoterapeut uden ydernummer, så din henvisning kan ikke bruges hos mig. Til gengæld kan du typisk få en tid inden for få dage. Mange psykologer med ydernummer har 3-6 måneders ventetid, så her kan du komme i gang uden at stå på en venteliste. Hos mig kan du også begynde med en gratis uforpligtende telefonsamtale hvis du vil høre nærmere. Du kan booke samtalen online her.
Kan jeg få tilskud via arbejdsplad, forsikring, fagforening eller kommune?

Kan jeg få tilskud via arbejdsplad, forsikring, fagforening eller kommune?
Nogle kan. Mange arbejdspladser tilbyder psykoterapisamtaler via en sundhedsordning, og visse sundhedsforsikringer, fagforeninger og enkelte kommuner giver tilskud. Det er noget, du selv skal undersøge — det varierer fra person til person.
Du kan desværre ikke bruge ‘Danmark’ her — men til gengæld kan du få en tid inden for få dage, og starte med en gratis uforpligtende telefonsamtale, som du kan booke her.

Hvor lang tid tager et forløb til bedre selvværd?
Selvværd er ofte bygget op over mange år, og det tager tid at lære sig selv at kende på en ny måde. Nogle mærker en lettelse i de første samtaler — en fornemmelse af at blive mødt. Andre har glæde af et længere forløb, hvor vi dykker ned i de mønstre, der har fulgt dig. Det vigtigste er, at vi går i dit tempo, og at du hele tiden mærker, det er det rigtige.
Hvad er forskellen på lavt selvværd og lav selvtillid?
Selvtillid handler om, hvad du tror, du kan — selvværd handler om, hvem du er. Du kan godt have høj selvtillid på bestemte områder (fx i dit arbejde) og samtidig opleve lavt selvværd, fordi du tvivler på din grundlæggende værdi som menneske. Det er det sidste, der ofte gør ondt — fordi det ikke handler om præstation, men om at føle sig god nok. I terapien arbejder vi med selvværd — som det dyberelagende.
Hvad er forskellen på selvvræd og narcissisme?
Mange er bange for at komme til at fylde for meget, hvis de begynder at tro på sig selv. Men narcissisme handler om et skrøbeligt selvbillede, der hele tiden skal bekræftes af andre — sundt selvværd handler om at hvile i, hvem du er, uden at skulle bevise noget. At styrke dit selvværd gør dig ikke selvoptaget — det gør dig mere fri og mere nærværende for andre.
Mit voksne barn (16+) mistrives - kan jeg få hjælp hos dig?
Ja. Jeg får mange henvendelser fra forældre — særligt mødre — der er bekymrede for en teenager eller ung voksen, der virker usikker, selvkritisk eller har mistet troen på sig selv.
Jeg arbejder med unge fra 16 år og opefter.

Du er velkommen på flere måder:
– Din teenager eller unge voksen kan komme alene til samtaler. Det giver den bedste ramme for at tale frit om det, der fyldr.
– Hvis det føles tryggest for den unge, er du velkommen til at være med i den første samtale eller i begyndelsen af de første par samtaler.
– Du kan booke en samtale alene som forælder. Her taler vi om, hvad du ser, hvordan du bedst støtter dit barn til et varmere forhold til sig selv — og hvordan du passer på dig selv undervejs.
– Du er også velkommen som pårørende — voksen søskende, voksen ven — hvis det er en anden tæt på dig, du er bekymret for.

Er dit barn allerede i kontakt med lægen eller psykiatrien, samarbejder jeg gerne med dem.

Ingen venteliste

Klar til at tage det første skridt?

Vi finder sammen ud af, hvad du har brug for — også når det er svært at sætte ord på.

Tag kontakt på den måde, der føles bedst for dig.

- eller vælg en gratis telefonsamtale i bookingen.

Vil du hellere skrive eller ringe?

Mange med lavt selvværd kæmper også med…

Angst

Bekymring og selvkritik hænger ofte sammen – og kan forstærke hinanden.

Læs mere

Depression

Lavt selvværd og depression overlapper ofte og kan trække i samme retning.

Læs mere

Spiseforstyrrelser

Forhold til mad og krop påvirkes af selvværdet – og omvendt.

Læs mere